Værdien af bekræftelse | Living Like You

It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Af Gaby Mammone

‘Kan du se mig? Kan du høre mig? Betyder det, jeg siger, noget for dig?’ – Oprah Winfrey

At leve med multipel sclerose har lært mig værdien af bekræftelse. Jeg forstår til fulde, hvorfor MS kaldes for en usynlig sygdom. Jeg har ofte hørt folk sige, ’Du ser helt almindelig ud, du ser fin ud’. Sådan ser jeg måske ud for andre, men jeg fortæller ikke andre, når jeg har spasmer eller prikkende fornemmelser. På arbejde siger jeg ikke noget om smerterne i min arm eller den forvirring, jeg føler. Mine symptomer er usynlige ... men jeg er ikke.

Jeg kan huske, jeg var til et middagsselskab, hvor en af mine venner havde en finger, som var bundet, fordi han havde skåret sig og var blevet syet. Fordi skaden var synlig, var alle bekymrede. De spurgte, hvad der var sket, og om han var okay.

En anden person til middagsselskabet fik krampe i hånden, da han løftede en tallerken. Igen var det synligt, så de andre gæster spurgte bekymret, hvordan han havde det.

En tredje person sprang med på lidelseshistorierne, kneb øjnene sammen og fortalte, at hun havde en frygtelig hovedpine. Den bemærkning åbnede Pandoras æske af folk, der fortalte, hvor forfærdelige hovedpiner, de kunne få.

Jeg lyttede til deres samtaler samtidig med, at jeg betragtede dem. De havde gode forklaringer på, hvorfor de fik smerter. Folk kunne forstå, hvad der var galt, så derfor var de interesserede i at tale om det. Alle til middagsselskabet vidste, at jeg havde MS, men ingen spurgte mig, hvordan jeg havde det. De havde ingen anelse om, at mine tæer prikkede og jeg følte ekstrem træthed. Dagen før havde jeg haft betændelse i synsnerverne og følelsesløse fingre. Hvis det havde været en konkurrence om, hvem omkring bordet der havde det værst, ville jeg uden tvivl vinde. I stedet følte jeg mig usynlig, fordi mine symptomer var usynlige.

Jeg har udviklet mig meget siden, jeg fik min diagnose. Selvom mine symptomer og daglige udfordringer ikke kan ses af andre, har jeg fået det helt fint med, at folk ikke spørger. Jeg forstår godt, at de kan glemme det, fordi de ikke kan se mine symptomer. Eller måske tør de ikke spørge, fordi de ikke ved, hvad de skal sige, eller hvordan jeg vil reagere. Jeg bliver ikke vred, hvis folk ikke spørger til min MS. Det tog flere år, før jeg fortalte andre om min diagnose, så jeg skal heller ikke forvente, at andre forstår det uden videre. Som mennesker ønsker vi alle at blive set og hørt. Det er bekræftelse nok for mig. Det kan godt være, min MS er usynlig, men jeg er ikke.

Jeg vil opfordre dig til at give mennesker omkring dig bekræftelse. Fortæl din chef, ægtefælle eller børn: ’Jeg ser dig. Jeg hører dig. Det du siger, er vigtigt. Du er vigtig.’

Curated Tags