It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Eyes Helping Assess MS Progression

Synsforstyrrelser

I forbindelse med sclerose-sygdommen ser man ofte, at nerverne i hjernens synscenter rammes af betændelse. Det kan resultere i en række forskellige synsforstyrrelser. Sløret syn og nedsat evne til at se farver opstår typisk, hvis attakket rammer selve synsnerven. Men også dobbeltsyn og hvide pletter for øjnene er almindelige synsforstyrrelser. Smerter i og omkring øjnene er heller ikke ualmindelige i forbindelse med sclerose. Patienten kan opleve, at det gør ondt at bevæge øjnene. Også øjenlågene og huden omkring øjnene kan være følsomme og gøre ondt ved berøring.

Almindelige synsforstyrrelser

  • Sløret syn
  • Nedsat evne til at se farver
  • Dobbeltsyn
  • Hvide prikker
  • Smerter i og omkring øjnene

Øjnene kan afsløre udvikling i sclerose

Øjnene kaldes sjælens spejl, men de er faktisk også en indikator for multipel sclerose. For 15-20 % af alle, der rammes af sclerose, er symptomer omkring synet blandt de første tegn.

Synsnervebetændelse: En tidlig indikator på MS

Opticus neuritis er en betændelsestilstand i synsnerven, der kan vise tegn på MS allerede tidligt i forløbet og får mange sclerosepatienter til at opsøge lægen. Halvdelen af alle mennesker, der oplever synsnervebetændelse, har risiko for at udvikle MS i løbet af 15 år, og derfor skal alle faktorer undersøges. En tidlig diagnose er et vigtigt redskab i behandlingen af MS, så lægerne kan reducere enhver potentiel beskadigelse af hjernen og centralnervesystemet. En synsnervebetændelse kan give varierende synsforandringer fra person til person. Hvor nogle oplever, at synet bliver sløret, kan andre midlertidigt miste synet helt. Nogle bemærker et sløret eller blindt punkt i midten af deres synsfelt. Farver kan virke mørkere eller udvaskede, lysglimt kan opstå og hurtige øjenbevægelser kan gøre ondt. Det kan lyde ubehageligt, men symptomerne forsvinder som regel af sig selv i løbet af et par uger. Hvis symptomerne er særligt generende, kan en øjenspecialist ordinere steroider i tablet- eller dråbeform for at fremskynde helingen.

MS-progression kan ofte måles gennem øjet

Hvis man er diagnosticeret med MS, kan forandringer i øjet give neurologen vigtig viden om, hvor vidt sygdommen er ved at udvikle sig til sekundær progressiv multipel sclerose, også kaldet SPMS. Uanset om man oplever synsforstyrrelser, er det vigtigt at tage vare på sine øjne og få tjekket sit syn jævnligt. Hvis man oplever symptomer, skal man kontakte sin øjenlæge eller neurolog med det samme. Jo hurtigere forandringerne opdages, jo hurtigere kan behandlingen sættes i gang.

Behandling af synsforstyrrelser

Curated Tags