It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

svagemusklerMS

Vidste du, at du alene ved at læse denne sætning, aktiverer seks muskler i hvert øje for at styre dit syn? Hvis du klikkede dig ind på denne side, betød det, at adskillige muskler fra dine fingre til dine skuldre kom på arbejde. Din krop indeholder over 600 muskler, som alle konstant trækker sig sammen for at kontrollere dine bevægelser – uanset om de bevægelser er så små som at skrive en tekst eller så store som at springe i en svømmepøl.

Muskelspasmer og -stivhed påvirker mindst én ud af fem mennesker med MS på et eller andet tidspunkt. Særligt i de mere fremskredne stadier af sygdommen vil mange opleve muskelsvaghed i en grad, der gør det svært at gå eller bevare mobiliteten.

Muskelsvaghed, spasmer og stivhed – hvad er forskellen?

Skader på de nervefibre, der kontrollerer musklerne, kan med tiden føre til muskelsvaghed. Det skyldes som regel manglende brug. Symptomer som træthed, smerter og balanceforstyrrelser bevirker ofte, at personer, der lever med MS, bliver mindre mobile med tiden, hvilket kan føre til muskelsvaghed2.

Muskelsvaghed er ikke det samme som muskelstivhed og spasmer, som også kaldes spasticitet. Det kan være forvirrende, at forskellige ord bruges til at forklare de samme symptomer. Spasticitet eller muskelstivhed beskriver en følelse af ”stivhed”. Pludselige bevægelser eller ufrivillige muskelsammentrækninger kaldes muskelspasmer. Mennesker, der lever med MS, kan opleve den slags symptomer på mange forskellige måder, som fx at en fod pludselig begynder at trampe rytmisk i gulvet. Nogle gange kan spasmer give problemer om natten og gøre det sværere at sove. Det er vigtigt for mennesker med MS at få en god nattesøvn for at modvirke symptomer som træthed og svaghed.

Sådan tager du dig af dine muskler

At vedligeholde sine muskler er ikke altid uproblematisk. På dage, hvor de opfører sig dårligt, har man mest af alt lyst til at lægge sig på sofaen, men det er vigtigt at bevæge dem hver gang, der er gået et par timer. Hvis du jævnligt oplever problemer med dine muskler, eller ubehaget bliver mere permanent, og symptomerne forværres, er det vigtigt at tale med din læge for at finde ud af, hvilke behandlingsmuligheder, der findes for dig. Målet er at kunne bruge de berørte muskler så meget som muligt og på den sikrest mulige måde for at holde dem aktive3.

Andre måder, du kan modvirke muskelsvaghed, er ved at dyrke en kombination af kredsløbs- og styrketræning, som kan give dig mere energi. Ligesom muskler bliver svage, hvis de ikke bruges jævnligt, kan styrketræning, som fx vægttræning, hjælpe til at styrke dem.

En fysioterapeut kan hjælpe dig med at sammensætte et træningsprogram, der passer til dine behov og tager højde for din MS. Han eller hun kan også vise dig, hvordan øvelserne skal udføres. Tal med din læge og hør mere.

Skånsom træning på jævnlig basis er den bedst mulige måde at bevare din muskelstyrke og undgå, at musklerne bliver svagere med tiden. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal træne hårdt hver dag, men enkle øvelser en gang om ugen kan gøre en enorm forskel – lyt til din krop og pres den ikke hårdere, end du kan klare. Egnede øvelser kan omfatte:

  • At løfte eller flytte små vægte
  • Aerobic-øvelser som fx let roning eller cykling
  • Stræk-øvelser
  • Øvelser i vand, som fx svømning
  • Yoga

Dine symptomer på muskelsvaghed kan ændre sig over tid. Det er vigtigt at holde øje med, hvordan dine symptomer udvikler sig og tale med din læge om det.