Nydiagnosticeret | Living Like You

It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Hvad er multipel sclerose?

Multipel sclerose, også kaldet dissemineret sclerose – eller bare MS, er en kronisk, neurologisk autoimmun sygdom. At en sygdom er autoimmun betyder, at immunforsvaret i perioder ser kroppens egne celler som fremmede og derfor bekæmper dem. Ved multipel sclerose er det nervecellerne i hjernen og rygmarven, der angribes – nærmere bestemt myelinet, som er det beskyttende fedtlag, der sidder rundt om nervefibrene, der forbinder de enkelte nerveceller.

Sclerose i tal

400-600 personer får hvert år stillet diagnosen sclerose – det svarer til 9 personer ud af 100.000 indbyggere. Statistikken viser desuden, at cirka dobbelt så mange kvinder som mænd rammes. Det vides endnu ikke, hvorfor sygdommen oftest rammer kvinder.

Der findes tre typer af sclerose. Den ene type kaldes Attakvis multipel sclerose eller recidiverende-remitterende multipel sclerose (RRMS). Den kendetegnes ved, at sygdommen blusser periodevist op, de såkaldte attakker, efterfulgt af perioder med bedring. For cirka. 85% starter sygdomsforløbet med attakvis sclerose.

De to andre typer af sclerose er Primær progressiv multipel sclerose (PPMS) og Sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS). For de fleste, der lever med attakvis sclerose, vil sygdommen med tiden ændre sig til sekundær progressiv multipel sclerose, også kaldet SPMS.

Der findes i dag ikke nogen behandling, som kan helbrede MS. Derimod findes der forskellige behandlinger, som kan bremse sygdomsforløbet, så sygdommen udvikler sig langsommere, og kan lindre de symptomer, der opstår.

Attakker og plaks

Attakvis multipel sclerose er kendetegnet ved, at sygdommen ligger stille gennem længere eller kortere perioder og med jævne mellemrum blusser op. Perioderne med sygdomsaktivitet kaldes for attakker. Symptomerne kan vare fra et enkelt døgn til flere uger. Varer de kortere tid end ét døgn, taler man ikke om et attak. Under et attak opstår der en betændelsestilstand i nervecellerne i et område af hjernen eller rygmarven. Det sker fordi kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens egne celler. Under attakket ødelægges det myelin, der isolerer nervebanerne, så cellerne ikke længere kan kommunikere med hinanden.

Plaks kan ses på en MR-scanning

Efter attakket opstår der områder i hjernen med ødelagte nerver og arvæv. De kaldes for plaks, og kan være alt fra få millimeter til en centimeter eller mere i størrelse. Plaks kan ses på en MR-scanning, som er et af de værktøjer, der bruges til at stille diagnosen multipel sclerose. Faktisk betyder multipel sclerose ”mange ar”, hvilket henviser til disse plaks.

Føleforstyrrelser og lammelser er typiske symptomer ved sclerose, som opstår på grund af disse nerveskader. Det er altså ikke musklerne, der svigter, men forbindelsen mellem hjernen og musklerne, der ødelægges.

Bedring efter et attak

I perioden efter et attak bliver symptomerne ofte bedre igen. Og i starten af sygdomsforløbet er det ikke ualmindeligt, at de næsten kan forsvinde fuldstændigt. Selvom de skader, der er sket på nerverne, er permanente, er hjernen god til at finde nye kommunikationsveje, så kroppens funktioner kan genoprettes. Når sygdommen har stået på gennem flere år, kommer der dog flere og større områder med skadede nerveceller i hjernen, og det bliver sværere at skabe nye forbindelser. Derfor vil mange mennesker med tiden opleve, at funktionaliteten ikke længere vender fuldstændigt tilbage efter et attak. Den faldende funktionalitet er en vigtig indikator for at vurdere sygdomsudviklingen og måles på den såkaldte EDSS-skala, som står for Expanded Disability Status Scale.

Kvinde sidder

Hvad er PPMS?

Primær progressiv multipel sclerose (PPMS)

Primær progressiv multipel sclerose, også kaldet PPMS, er en sjælden form for sclerose, som udgør omkring 10-15 % af det totale antal sclerose-tilfælde. Symptombilledet og sygdomsudviklingen varierer en del fra patient til patient, men minder på mange områder om SPMS, dog uden, at patienten har haft en forudgående attakvis sclerose.

PPMS i tal

  • Hvor attakvis sclerose rammer kvinder i højere grad end mænd, er kønsfordelingen for PPMS mere ligelig.
  • Gennemsnitsalderen for mennesker, der diagnosticeres med PPMS, er omkring 10 år højere end for attakvis sclerose.

Få eller ingen attakker

PPMS er karakteriseret ved, at patienten kun har få – eller ingen – attakker, men alligevel oplever en løbende forværring af sine symptomer. Selvom sygdommen ikke er præget af attakker, viser undersøgelser af hjernen, at der alligevel ofte er udsving i sygdomsaktiviteten i form af faser med henholdsvis aktivitet og stilstand. På samme måde ser man også udsving i handikapudviklingen, hvor symptomerne i perioder forværres, og i perioder ligger mere stille. På trods af disse udsving, forløber PPMS generelt mere stabilt end attakvis sclerose. Ligesom ved andre former for multipel sclerose, opstår der ved PPMS betændelsestilstande i nervecellerne i centralnervesystemet. Men ved PPMS er disse betændelsestilstande færre og mindre. Hjernescanninger viser derfor, at mennesker, der lever med PPMS, har færre plaks end der ses ved attakvis sclerose.

Gangfunktionen rammes særligt hårdt

Betændelsestilstandene ved PPMS opstår i højere grad i rygmarven end i selve hjernen. Fordi rygmarven spiller en afgørende rolle i forhold til motorikken, er gangfunktionen ofte særligt hårdt ramt ved PPMS. Til gengæld har mennesker med PPMS ofte færre kognitive vaskeligheder end mennesker med RRMS. Andre symptomer, som er kendetegnende for sclerose-sygdomme, ses også ved PPMS. Hvordan de udvikler sig, er individuelt fra menneske til menneske. Statistikkerne viser, at mennesker, der lever med sygdommen, generelt har sværere ved at blive på arbejdsmarkedet og kræver mere hjælp for at kunne klare de daglige gøremål. Til gengæld har mennesker med PPMS ofte færre kognitive vaskeligheder end mennesker med RRMS.

Udredning af PPMS

At stille diagnosen PPMS er en relativt kompliceret proces, som kan tage flere år. Da symptombilledet kan være meget individuelt, er det svært at opstille helt enkle kriterier, og diagnosen stilles derfor ud fra summen af forskellige indikatorer. Man ser blandt andet på, om:

  • patientens symptomer er blevet gradvist værre over et år uden bedring.
  • scanninger af hjernen og rygmarven viser skader, der er karakteristiske for PPMS.
  • rygmarvsvæsken viser tegn på aktivitet i immunforsvaret i centralnervesystemet.

Hvad er SPMS?

Sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS)

For de fleste, der lever med attakvis sclerose, vil sygdommen på et tidspunkt gå over i en ny fase, der kaldes sekundær progressiv multipel sclerose, eller SPMS. Det vides ikke, hvorfor sygdommen pludselig ændrer sig. Nogle forskere mener, at det kan skyldes en ophobning af nerveskader, men den præcise årsag er stadig ikke fastslået. Det er individuelt, hvornår sygdommen går over i SPMS-fasen, men typisk går der 10-25 år fra sygdommens start.

Hvornår starter SPMS?

Cirka halvdelen, der lever med attakvis multipel sclerose, vil gå over i den sekundære fase efter 10 år.

Efter 25 med sygdommen, vil cirka 90 % være gået over i den sekundære fase.

Der sker løbende udvikling inden for de medicinske behandlinger, og meget tyder på, at de moderne behandlingsformer kan være med til at udsætte overgangen til den sekundære fase. Det er dog for tidligt at konkludere noget endeligt.

Færre attakker

Sekundær progressiv multipel sclerose er ikke en ny sygdom, men skal forstås som en ny fase, hvor den attakvise sclerose får et andet udtryk end tidligere. Der findes forskellige tegn på, at en sclerosesygdom er gået over i den sekundære fase. Ofte vil patienten opleve, at antallet af attakker aftager eller forsvinder helt. Desværre betyder det ikke, at sygdommen også forsvinder. I SPMS-fasen opleves typisk en løbende forringelse af kroppens funktioner – både fysiske og mentale. Man bruger en skala, der kaldes EDSS-score til at holde øje med, hvordan de motoriske funktioner udvikler sig. Men også på det mentale plan vil der opleves forværring af symptomerne i form af for eksempel lavere koncentrationsevne og øget træthed. Som resultat vil det ofte blive sværere at passe sit arbejde, deltage i sociale sammenhænge og være en aktiv del af familien.

Hvorfor ’sekundær progressiv’?

  • Med ordet sekundær skal forstås, at sygdommen kommer som en forlængelse, eller udvikling, af den attakvise sclerose.
  • At sygdommen er progressiv betyder, at den udvikler sig. Man oplever en støt nedadgående kurve, hvor kroppens funktioner forringes gradvist uden at bedres igen.

Udredning

SPMS-diagnosen stilles hos en speciallæge i neurologi, som udfører en række undersøgelser, der kan afsløre forandringer i hjernen og rygmarven samt kigger på den generelle forværring over tid.

Tegn på SPMS

De fleste, der lever med MS, oplever mange forskellige, skiftende symptomer i kroppen. Og derfor kan det være svært at opdage, når sygdommen begynder at gå over i den sekundære progressive fase. Men en række tegn kan være værd at holde øje med.

  • Antallet af attakker falder eller stopper helt
  • Øget følelse af svaghed
  • Stive benmuskler
  • Koordinationsbesvær
  • Forringet kontrol over blære og tarm
  • Øget træthed
  • Forringet koncentrationsevne og tænkning
  • Generel følelse af forringet livskvalitet
  • Problemer med blærefunktionen

Husk at kontakte dit behandlerteam, hvis du oplever ændringer i din sygdom.

Hold øje med symptomerne

Udviklingen til SPMS sker glidende over en længere periode, og derfor kan det være svært at opdage, hvornår den begynder. Det vigtigste er at tale jævnligt med sin læge eller neurolog og fortælle præcis, hvordan man har det. Det kan være en stor hjælp at føre dagbog over sine symptomer. På den måde kan man bedre få det store overblik. Forberedelsesskemaet, som du finder her, kan bruges til at forberede samtaler med dit behandlerteam. Det er også en god ide at bede sine nærmeste om at holde øje med, om noget ændrer sig.

Hvad er RRMS?

Attakvis multipel sclerose (RRMS)

Attakvis multipel sclerose er den mest almindelige sclerose-variant. Cirka 85 % af alle nye patienter får denne diagnose, og derfor er det også den type, de fleste tænker på, når man taler om sclerose.

Aktive og inaktive faser

Attakvis sclerose kaldes også for RRMS, som står for recidiverende-remitterende multipel sclerose. At en sygdom er recidiverende betyder, at sygdommen vender tilbage. At den er remitterende betyder, at den gradvist aftager. Og netop denne vekselvirkning mellem perioder, hvor sygdommen blusser op og aftager igen, er kendetegnende for attakvis multipel sclerose. Når sygdommen blusser op, taler man om, at man har et attak. Under attakket angriber immunforsvaret fejlagtigt nervecellerne i hjernen og rygmarven. Angrebet skaber en betændelsestilstand i de angrebne nerveceller, som nedbryder det isolerende fedtlag, der sidder omkring nervetrådende. Angrebet efterlader desuden ofte arvæv. Efter attakket er de angrebne celler dårligere til at kommunikere med resten af centralnervesystemet. Alle kroppens funktioner styres fra hjernen og rygmarven, også kaldet centralnervesystemet. Og derfor kan skader på disse nerveceller have store konsekvenser for alt, hvad der foregår i kroppen – både i forhold til motorik, sanser og tænkning.

Definition på et attak

Længden på et attak kan variere fra et enkelt døgn til nogle uger. Varer symptomerne mindre end et døgn, regnes de ikke for at være et attak. Når attakket er overstået, er det tegn på, at immunforsvarets angreb på kroppens celler er gået i bero.

Bedring efter et attak

I nogle tilfælde vil de funktionsnedsættelser, der opstod under attakket, være permanente. Men ofte vil patienten i ugerne eller månederne efter, opleve, at de ramte funktioner bedres igen – nogle gange kan symptomerne næsten forsvinde helt. Selvom skaderne på nervecellerne er permanente, er hjernen god til at finde nye kommunikationsveje som erstatning for de ødelagte nervetråde. Mennesker, der har levet med multipel sclerose gennem en længere periode – som regel flere år – vil dog som regel opleve en nedadgående kurve, hvor funktionerne forringes. Det skyldes, at det bliver sværere og sværere for hjernen at skabe nye forbindelser i takt med, at antallet af beskadigede nervetråde stiger.

Recidiverende fase (Sygdommen er aktiv)

Immunforsvaret angriber nervecellerne i hjernen og rygmarven og skaber betændelsestilstande. Det beskadiger nervecellernes beskyttende fedtlag og efterlader arvæv.

Remitterende fase (Sygdommen aftager)

Når attakket er overstået, kommer en periode med bedring. Hjernen arbejder på at finde nye kommunikationsveje som erstatning for de ødelagte nervetråde. Kroppens funktioner vender tilbage – men ofte ikke til helt samme niveau som tidligere.

Hvorfor får man multipel sclerose?

For de fleste, der rammes af multipel sclerose, starter sygdommen i alderen 20-45 år. Som regel bliver den ramte opmærksom på, at noget er galt ved, at han eller hun oplever et symptom som for eksempel føleforstyrrelser eller lammelse. Det er endnu ikke lykkedes for lægevidenskaben at påvise præcis, hvad sygdommen skyldes. Og det er umuligt at forudsige, hvem der rammes. Dog viser statistikkerne, at cirka dobbelt så mange kvinder som mænd får sygdommen. Heller ikke denne skævhed har man en forklaring på. Det mest sandsynlige er, at sclerose skyldes en uheldig kombination af forskellige forhold, som både involverer gener og miljø, og den viden, man har i dag, peger i retning af en række mulige faktorer.

Sollys og D-vitamin-mangel

Statistikker viser, at mennesker, der bor langt mod nord og syd på kloden, har større risiko for at få sclerose end mennesker, der bor tæt på Ækvator. Et fælles kendetegn for disse lande er, at solen skinner mindre. Når man får sol på kroppen, udvikles D-vitamin, og derfor kædes mangel på D-vitamin sammen med sclerose. Det har fået mange til at mene, at D-vitamin muligvis kunne være gavnligt. Nyere forskning finder dog ingen beviser på, at D-vitamin skulle kunne forhindre eller afhjælpe sygdommen. Det betyder ikke, at sollys ikke har betydning. Solens UV-stråler kan påvirke kroppen på andre, mere komplekse måder, end videnskaben kender til i dag. Dette er dog indtil videre kun teorier.

Rygning og sclerose

Rygning ser ud til at have negativ indvirkning på både sygdomsrisikoen og forløbet for sclerose. Først og fremmest viser statistiske undersøgelser, at rygere har større risiko for at udvikle sygdommen end ikke-rygere. Derudover ser det ud til, at rygning påvirker selve sygdomsforløbet negativt. Hos rygere, bliver betændelsen i nervecellerne kraftigere, når sygdommen er aktiv. Rygningen fremskynder også sygdommens udvikling, så man går tidligere over i det, der hedder den sekundære progressive fase (også kaldet SPMS), hvor patienten ikke længere oplever bedring af sine symptomer efter et attak.

Sclerose er ikke arveligt

For mennesker, der lever med MS, er det ofte særligt vigtigt at få svar på, om sclerose er arveligt, og om de i så fald risikerer at give sygdommen videre til deres børn. Det korte svar er, at selvom generne har en betydning, regnes sclerose IKKE for at være en arvelig sygdom. Risikoen for at blive ramt af sclerose er øget med syv gange, hvis man har en forælder eller søskende, der har sygdommen. Selvom det tal lyder voldsomt, skal man huske, at den generelle risiko for at få sygdommen er meget lille - cirka 0,01 promille – og derfor er risikoen for selv at få sclerose stadig meget lav, selvom en nær slægtning har sygdommen.

Risikogener

Lægevidenskaben har identificeret omkring 150 forskellige gener, der kan øge risikoen for at udvikle MS. Det er dog vigtigt at understrege, at det langt fra er sikkert, at man får sclerose, selvom man bærer et eller flere af disse risikogener.

Sclerose smitter ikke

Der er ikke noget, der tyder på, at sclerose er smitsomt. Undersøgelser viser, at personer, der lever tæt sammen med en sclerosepatient uden at være biologisk beslægtet – for eksempel ægtefæller eller adoptivsøskende – IKKE har øget risiko for selv at få sygdommen.

Kyssesyge og sclerose

Ét virus ser dog ud til at kunne øge risikoen for sclerose, og det er kyssesyge. Kyssesyge skyldes en særlig type herpes, kaldet Epstein-Barr virus, som smitter gennem spyt – både ved kys (deraf navnet), men også gennem luftbårne spytpartikler. Det er dog igen vigtigt at understrege, at mange mennesker rammes af kyssesyge hvert år, og risikoen at for at få sclerose stadig er meget lille.

Sclerose er ikke en dødelig sygdom

Det første, mange nydiagnosticerede, spørger om, er om sygdommen er dødelig.

Det er svært at sige præcis, hvordan sclerose påvirker livslængden, da man kun har haft mulighed for at behandle sygdommen siden 1996. Men de statistikker, man har til rådighed, tyder ikke på, at mennesker med sclerose, som følger deres behandling, lever markant kortere tid end andre.

Jo tidligere, sygdommen opdages og behandles, jo længere vil man desuden kunne holde symptomerne nede.

De væsentligste symptomer er:

Sclerosetræthed (fatigue)

De fleste, der lever med sclerose, fortæller om øget træthed og udmattelse, også kaldet fatigue. Sygdommen påvirker både kroppen og psyken, og begge dele tærer på kræfterne. Sclerosetræthed kan ikke soves væk, som almindelig træthed. Man føler sig aldrig rigtigt udhvilet, uanset, hvor meget man sover. Trætheden kan påvirke ens evne til at rumme flere ting og bliver typisk værre ved anstrengelser.

Kæmper du med træthed?

Træthed er et usynligt symptom, som kan fylde meget i hverdagen for personer med MS. Skal man give efter og sove mere, eller hvad skal man stille op, når trætheden melder sig? Vi har samlet en række gode råd.

Det er okay at sige fra eller nej tak

Selvom man kan opbygge gode rutiner i sin hverdag, som hjælper med at tilføre mere energi, så handler det om at vælge til og fra på de energikrævende aktiviteter. Du kan se dit energiforbrug som et klippekort. Antallet af “klip” du har at gøre godt med, afhænger af de aktiviteter du deltager i. Nogle aktiviteter koster dyrt, og du vil have færre “klip” at bruge af næste dag. Det handler altså om at forstå, at kroppen hurtigere kan blive træt, og at det derfor kan være smart at planlægge sit energiforbrug lidt på forhånd. 

Regelmæssige måltider og struktur

En relativ nem måde du kan få mere energi på, er ved at få hjælp til at tilrettelægge hverdagen sammen med din familie eller en nær pårørende. Sørg for, at I sammen bliver enige om faste spisetider og lav ugeplaner med aftaler, plan for indkøb og alt det praktiske, der kan sættes i system. Faste regelmæssige måltider vil sikre et stabilt blodsukker, men også sikre at du ikke bruger unødig energi på at planlægge dine gøremål – dermed kan du samle mere energi til de sjove ting. 

Vedligehold en god søvnrytme

Det er nemmere at vedligeholde en god søvnrytme end at genoprette, når ’skaden’ er sket. Et godt råd er derfor at gå i seng på samme tid så ofte som muligt. Du kan sætte en alarm eller aftale med din familie, at fra et fast tidpunkt på aftenen skal fjernsynet være slukket og lyset dæmpet. Dæmpet belysning er særligt vigtigt for, at hormonet melatonin kan skabes, og det produceres kun i mørke. Særligt blåt lys i lysspektret 446-477 nanometer hæmmer produktionen af melatonin, hvilket betyder at alt lys fra computer, mobil og tablets i princippet reducerer produktionen af melatonin og kan ødelægge din nattesøvn. Husk derfor, at dæmpe lyset i stuen om aftenen og undgå at kigge i mobilen lige inden sengetid. Gør indkøringen til søvnen så rar som mulig. Hvis du har problemer med at falde i søvn, kan du lave afspændingsøvelser og små meditationer. Det vigtigste omkring et godt søvnmønster er strukturen og stabiliteten i vanerne.

Man kan også blive træt af at være inaktiv

Som alt andet i livet handler det om at skabe balance. Løsningen på træthed er derfor ikke nødvendigvis altid en god lur på sofaen. Nogle gange kan en gåtur og lidt frisk luft genoprette balancen. Læs her, hvorfor det er vigtigt at træne og lære sin krop at kende, når man vil skabe mere overskud i hverdagen. Og husk, at dårlige vaner som alkohol, cigaretter og koffein også kan være store syndere i energiregnskabet. 

Det er okay at sige, at man er træt 

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at få talt med din familie omkring din træthed og løbende evaluere, hvad I kan gøre for at forbedre hverdagen. Når du og din familie har opbygget en struktur og hverdag, bliver det nemmere at håndtere trætheden, og den vil fylde mindre.

Det kan også nogle gange hjælpe, at få tingene sagt højt – altså for eksempel blot sige højt at man rent faktisk er vanvittig træt. Træthed er som et usynligt symptom svært altid at huske på, så det kan være sundt at din familie får det gentaget fra tid til anden, så de ved hvordan du har det.

Behandling af fatique

 

Balance og koordination

Problemer med balance, koordination og svimmelhed ses ofte i forbindelse med multipel sclerose og skyldes som regel, at områder i lillehjernen eller hjernestammen rammes af attakker. Personen kan opleve, at det bliver sværere at koordinere sine bevægelser, også kaldet ataksi. Her er finmotorikken og evnen til at bruge sine hænder særligt udsat. Skaderne kan også forårsage rystelser, kaldet tremor. Disse rystelser kan både forekomme, når personen er i hvile og når kroppen bruges. Følgevirkninger af andre funktionsnedsættelser, som nedsat følesans og synsforstyrrelser kan også være med til at forstærke problemerne med balance og koordination. Nedsat følesans i ben og fødder kan gøre det sværere at gå og bevirke, at man nemmere snubler. Synsforstyrrelser kan give svimmelhed, hvilket også kan skade gangfunktionen.

Når lillehjernen og hjernestammen rammes

Lillehjernen har blandt andet til funktion at gøre vores bevægelser mere flydende. Hvis den rammes af et attak, kan det skabe koordinationsforstyrrelser, også kaldet ataksi.

Hjernestammen forbinder stor- og lillehjernen med rygmarven, og mange vigtige kropsfunktioner løber igennem den. Derfor kan attakker i dette område påvirke balance og koordination.

Almindelige balance- og koordinationsproblemer

  • Rysten (tremor)
  • Koordinationsproblemer (ataksi)
  • Problemer med finmotorikken i fx hænderne
  • Svimmelhed
  • Balanceproblemer

Behandling af balance og koordineringsproblemer

MS-smerter

Mange, som lever med multipel sclerose, oplever en form for føleforstyrrelser, som skyldes de nerveskader, sygdommen forårsager. De kan vise sig på utallige forskellige måder og varierer fra person til person. I starten af sygdomsforløbet kommer føleforstyrrelserne ofte i forbindelse med et attak, men i takt med, at sygdommen skrider frem, kan de blive mere permanente. Kløe og svie er almindelige føleforstyrrelser. Det er heller ikke ualmindeligt, at sclerosepatienter fortæller om prikkende eller stikkende fornemmelser, som kan sammenlignes med, at en arm eller et ben sover. For andre er føleforstyrrelserne kraftigere og beskrives som, at der kravler myrer under huden. Disse fornemmelser kan være meget generende i hverdagen og gøre det sværere at falde i søvn. For nogle personer, der lever med MS, kan denne type føleforstyrrelser også bevirke, at de føler ubehag ved at blive berørt.

Følelsesløshed

Også følelsesløshed i en kropsdel er en almindelig form for føleforstyrrelse. Nogle har for eksempel svært ved at skelne mellem vådt og tørt, vamt og koldt eller noget helt tredje. Andre har svært ved at føle smerte. Følelsesløshed kan have stor negativ indflydelse på evnen til at bruge sin krop og fungere i hverdagen. Man kan for eksempel nemt komme til skade, når man ikke kan føle smerte, ligesom en følelsesløs fod, en såkaldt dropfod, kan gøre det svært at gå uden at snuble.

Almindelige føleforstyrrelser

  • Kløe
  • Svie
  • Prikkende, sovende fornemmelse i dele af kroppen
  • Fornemmelse af aktivitet under huden
  • Strammende fornemmelse, fx i brystet
  • Nedsat evne til at føle smerte, kulde varme m.m.
  • Smerter – permanente og kortvarige

Smerter

Føleforstyrrelserne kan blive meget kraftige og udvikle sig til reelle smerter. Disse smerter kan både være permanente og kortvarige og opleves på mange forskellige måder. De beskrives om alt fra brændende til stikkende, skærende, strammende og isnende. Ofte vil muskler, der er spændte på grund af spasticitet, også kunne give smerter. Ofte forsvinder eller reduceres de langvarige smerter med tiden. Kortvarige smerter, som kaldes for neuralgiforme smerter, er langt sjældnere, men kan være meget kraftige og kan have stor indflydelse på patientens psykiske velbefindende.

Synsforstyrrelser

I forbindelse med sclerose-sygdommen ser man ofte, at nerverne i hjernens synscenter rammes af betændelse. Det kan resultere i en række forskellige synsforstyrrelser. Sløret syn og nedsat evne til at se farver opstår typisk, hvis attakket rammer selve synsnerven. Men også dobbeltsyn og hvide pletter for øjnene er almindelige synsforstyrrelser. Smerter i og omkring øjnene er heller ikke ualmindelige i forbindelse med sclerose. Patienten kan opleve, at det gør ondt at bevæge øjnene. Også øjenlågene og huden omkring øjnene kan være følsomme og gøre ondt ved berøring.

Almindelige synsforstyrrelser

  • Sløret syn
  • Nedsat evne til at se farver
  • Dobbeltsyn
  • Hvide prikker
  • Smerter i og omkring øjnene

Øjnene kan afsløre udvikling i sclerose

Øjnene kaldes sjælens spejl, men de er faktisk også en indikator for multipel sclerose. For 15-20 % af alle, der rammes af sclerose, er symptomer omkring synet blandt de første tegn.

Synsnervebetændelse: En tidlig indikator på MS

Opticus neuritis er en betændelsestilstand i synsnerven, der kan vise tegn på MS allerede tidligt i forløbet og får mange sclerosepatienter til at opsøge lægen. Halvdelen af alle mennesker, der oplever synsnervebetændelse, har risiko for at udvikle MS i løbet af 15 år, og derfor skal alle faktorer undersøges. En tidlig diagnose er et vigtigt redskab i behandlingen af MS, så lægerne kan reducere enhver potentiel beskadigelse af hjernen og centralnervesystemet. En synsnervebetændelse kan give varierende synsforandringer fra person til person. Hvor nogle oplever, at synet bliver sløret, kan andre midlertidigt miste synet helt. Nogle bemærker et sløret eller blindt punkt i midten af deres synsfelt. Farver kan virke mørkere eller udvaskede, lysglimt kan opstå og hurtige øjenbevægelser kan gøre ondt. Det kan lyde ubehageligt, men symptomerne forsvinder som regel af sig selv i løbet af et par uger. Hvis symptomerne er særligt generende, kan en øjenspecialist ordinere steroider i tablet- eller dråbeform for at fremskynde helingen.

MS-progression kan ofte måles gennem øjet

Hvis man er diagnosticeret med MS, kan forandringer i øjet give neurologen vigtig viden om, hvor vidt sygdommen er ved at udvikle sig til sekundær progressiv multipel sclerose, også kaldet SPMS. Uanset om man oplever synsforstyrrelser, er det vigtigt at tage vare på sine øjne og få tjekket sit syn jævnligt. Hvis man oplever symptomer, skal man kontakte sin øjenlæge eller neurolog med det samme. Jo hurtigere forandringerne opdages, jo hurtigere kan behandlingen sættes i gang.

Behandling af synsforstyrrelser

Muskelsvaghed

Hjernen styrer kroppens bevægelser ved hjælp af to typer impulser: Impulser, der aktiverer musklerne, og impulser, der bremser bevægelserne igen. Nerveskaderne, der opstår ved multipel sclerose – særligt skader i rygmarven – kan forhindre begge typer af kommunikation i at nå ud til musklerne, og derved kan der opstå fejlstyring af bevægelserne.

Spasticitet viser sig ved muskelstivhed, kramper og ufrivillige bevægelser, som kan påvirke både arme og ben og desuden gå ud over finmotorikken. Også urolige ben er et almindeligt symptom, som kan forstyrre nattesøvnen. De spastiske muskler er konstant spændte, og derfor bliver de trætte og kan gøre ondt. Man kan også opleve svaghed i musklerne, særligt benmusklerne, hvilket kan påvirke gangfunktionen, og i svære tilfælde gøre det umuligt at gå ved egen hjælp. Her er det vigtigt at forstå, at det ikke er musklerne, der fejler noget. Det er hjernen, der ikke er i stand til at kontrollere dem rigtig.

Almindelige motoriske symptomer

  • Muskelsvaghed
  • Lammelse
  • Spasticitet
  • Stivhed
  • Kramper
  • Urolige ben

Behandling af muskelsvaghed, spasticitet og lammelser

Tænkning og Kognition

Ligesom nerveskaderne  kan ramme kroppens fysiske funktioner, kan de påvirke personens kognitive funktioner – altså den måde, man tænker og opfatter på.

Tankeprocesserne kører langsommere end tidligere, og det tager længere tid for hjernen at finde frem til det, man tænker på. Problemerne forværres ofte, når man bliver træt. Personer, der lever med sclerose, taler ofte om cog fog som et samlet begreb for disse tænke-symptomer. Cog fog er en forkortelse af det engelske cogntive fog, hvilket kan oversættes til hjernetåge på dansk.

Nedsat koncentrationsevne og opmærksomhed samt glemsomhed er meget almindelige symptomer. Personer, der lever med multipel sclerose, vil ofte opleve, at de nemmere bliver distraheret og at det bliver sværere at holde flere bolde i luften på samme tid. Man glemmer, hvor man har lagt ting, og hvorfor man er gået ind i et rum. Det kan også være svært at følge en opskrift, når man laver mad, fordi man glemmer, hvor man er kommet til.

Det er heller ikke ualmindeligt, at man får sværere ved at finde de rigtige ord, når man taler med andre.

Kombinationen af dårligere koncentration, langsommere tænkning og besvær med at finde ord, kan gøre det svært at deltage i et møde eller middagsselskab med flere mennesker på én gang, hvor tanker og ord flyver gennem rummet. Man kan nemt komme bagud, og når man er klar til at sige noget, har samtalen bevæget sig et andet sted hen.

På den måde kan de kognitive symptomer påvirke ens sociale og arbejdsmæssige liv negativt.

Frustrationen over de kognitive begrænsninger kombineret med den øgede træthed, som sclerose ofte medfører, kan gøre, at man hurtigere bliver vred end tidligere.

Almindelige kognitive problemer

  • Glemsomhed
  • Nedsat koncentrationsevne og opmærksomhed
  • Langsommere opfattelse
  • Bliver nemmere irriteret end tidligere

Prioritering kan være et godt redskab

Det kan være chokerende pludselig at blive diagnosticeret med MS. Du kan miste modet, og meget kan virke uoverskueligt. Mange har glæde af at lave en vurdering og prioritering af de krav, der stilles, og derefter en konkret plan for en prioriteret livsstil. Når overskuddet bliver mindre, er det vigtigt at lytte til sig selv og blive god til at vælge til og fra.

Træn din hukommelse

Tabte nøgler, pungen i køleskabet og den vigtige seddel i toiletskabet. Hvis du har oplevet ofte at lede efter forsvundne ting og finde dem de mærkeligste steder, er der god sandsynlighed for at du allerede kender til MS-relateret hjernetåge. Hjernetåge påvirker mere end halvdelen af scleroseramte i løbet af livet og kommer også naturligt med alderen. Det kan vise sig som udfordringer ved at deltage i samtaler, tænke analytisk eller genkalde minder. Men du kan faktisk træne din hjerne til at holde sig i form.

Kognitiv træning

Vi ved, at det kræver et generelt godt helbred at holde din hjerne i sin bedste form, men flere studier viser, at sammen med fysisk aktivitet og sund kost kan tænkespil og hovedbrud hjælpe med at holde dig helt skarp. En undersøgelse af sunde voksne på 65+ viste, at allerede 3 måneders kognitiv træning med mentale øvelser førte til markante forbedringer i deres bevidsthed og hukommelse. Derfor er det vigtigt at holde hjernen skarp hver dag med små øvelser.

Der findes i dag mange apps, som kan hjælpe med at træne dine kognitive evner. 

Blære og tarm

Problemer med blære- og tarmfunktionen er meget almindelige ved MS og kan komme til udtryk på mange forskellige måder.

Blæren kan både reagere ved at blive overaktiv. Det kan være svært at holde sig, og man føler tissetrang, selvom man reelt set ikke skal på toilettet. Det er heller ikke ualmindeligt at opleve ufrivillig vandladning, hvor blæren pludselig tømmer sig selv, selvom den ikke er fuld. Begge dele kan være generende, ikke mindst i sociale sammenhænge.

Andre oplever, at blærens funktion falder, så den ikke tømmes helt, når man er ude at tisse. Dette kan på længere sigt føre til urinvejsinfektioner og inkontinens.

De muskler, der får tarmen til at bevæge sig, kan ligeledes rammes af nerveskader, så fordøjelsen ikke fungerer optimalt. Resultatet vil ofte være træg mave og forstoppelse, som kan være meget generende.

Men det er ikke kun skader på de nerver, der har direkte forbindelse til tarmen, der kan skabe problemer. Ofte medfører sclerose-sygdommen en mere stillesiddende livsstil, for eksempel på grund af øget træthed  eller nedsat gangfunktion , og det kan nedsætte tarmfunktionen og medføre træg mave og forstoppelse.

Almindelige problemer med blære og tarm 

  • Tissetrang
  • Problemer med at tømme blæren helt
  • Inkontinens
  • Urinvejsinfektioner
  • Forstoppelse

Behandling af problemer med blære og tarm

Seksuelle problemer

Sclerose kan ramme seksualiteten på mange måder.

Beskadiges de centre i hjernen, der styrer lysten, kan seksualdriften falde. Nervetrådene, der forbinder kønsorganerne med hjernen kan ligeledes ødelægges, så følsomheden i kønsorganerne nedsættes eller helt forsvinder. Dette kan også medføre problemer med at opnå orgasme.

Som kvinde kan man komme til at lide af tørre slimhinder, hvilket kan medføre smerter ved samleje. Hos mænd kan erektionsbesvær eller impotens opstå som resultat af ødelagte nerver.

Ud over de fysiske problemer, kan sclerose også påvirke personen psykisk . Spasticitet, træthed og problemer med blære og tarm er bare nogle af de ting, der kan gøre, at man føler sig mindre attraktiv og mister lysten til sex og intimitet eller oplever svigtende potens.

Nogle af de medicintyper, som bruges i behandlingen af sclerose og sclerose-symptomer, kan desuden påvirke sexlysten negativt.

Almindelige seksuelle problemer

  • Nedsat sexlyst
  • Reduceret følsomhed i kønsorganerne
  • Tørre slimhinder og smerter ved samleje
  • Problemer med at opnå orgasme
  • Erektionsbesvær og impotens
  • Man føler sig mindre attraktiv

Behandling og seksuelle problemer

Hvad skal du holde øje med?

Attakker kan variere i styrke. Og nogle gange kan det være svært at vurdere, om man har et attak, særligt hvis der foregår mange andre ting i kroppen samtidig. Hvis du oplever et attak eller føler dig usikker på, om du har et, bør du kontakte dit behandlerteam. De kan vurdere din situation og give dig den rigtige rådgivning. Læg blandt andet mærke til, om dit attak optræder som nye symptomer eller om det er gamle symptomer, der vender tilbage. Symptomerne skal vare mindst 24 timer, før de regnes for at være et attak. Attakker kan vise sig ved mange forskellige symptomer, for eksempel:

  • Synsforstyrrelser med uklart syn eller dobbeltsyn
  • Hudområder med nedsat følsomhed
  • Problemer med urinveje og/eller mave-/tarmsystemet
  • Træthed
  • Balanceproblemer
  • Prikkende fornemmelser
  • Kognitive symptomer, som fx hukommelsesbesvær eller nedsat koncentrationsevne

Hold øje med dine attakker

Hvis du lever med attakvis sclerose, er det vigtigt at holde øje med dine attakker og kontakte dit behandlerteam, når de opstår. Det kan hjælpe dem til at sammensætte den bedst mulige behandling til dig.

Prognose og fremtidsudsigter

Forløbet af multipel sclerose er individuelt fra person til person, og derfor er det umuligt at forudsige den enkeltes fremtidsudsigter. Men ser man på statistikkerne, er fremtidsudsigterne meget bedre i dag, end for bare 10-15 år siden.

Før 1996, hvor det første præparat mod sclerose kom på markedet, kunne lægerne ikke gøre andet end at prøve at lindre symptomerne, og risikoen for at udvikle alvorlige handicaps var høj. Det er en af grundene til, at mange mennesker stadig forestiller sig, at en sclerose-diagnose er ensbetydende med, at man ender i kørestol. 

Siden dengang er der kommet mange nye behandlingsformer til, og i dag findes der over 10 forskellige præparater på markedet. Der forskes intensivt i sygdommen, og videnskaben har gennem årene opnået en meget større forståelse af, hvordan den påvirker kroppen. Det har haft stor positiv effekt på fremtidsudsigterne for dem, der lever med sygdommen. Mennesker, der følger den foreskrevne behandling, får i gennemsnit flere gode år uden alvorlige funktionsnedsættelser.

Det er stadig først og fremmest den attakvise sclerose, der kan behandles. Men også nye typer af medicin rettet mod SPMS og PPMS begynder at dukke op på markedet, og flere præparater vil forhåbentlig komme til. Fordi sclerose er en sygdom, der udvikler sig langsomt, går der dog mange år fra en ny type medicin kommer på markedet, til man rigtigt kan vurdere, hvor god effekten er.