It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

MS Symptoms with Yoga

Sundhed og træning med multipel sclerose

Vi ved, hvad eksperterne siger. Det er sundt at træne, og motion forandrer vores krop. Læs her hvordan træning kan være gavnligt for dig med MS. Husk dog at lytte til din krop og til din fysioterapeut, inden du går i gang med hård træning. 

Du kan aldrig komme for tidligt i gang

Det er ikke en verdensnyhed, at det er sundt at motionere, uanset om du har MS eller ej. Men faktisk er det blot 15 år siden, at man direkte frarådede MS-patienter at dyrke motion. Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag tilrådes træning så hurtigt som muligt i dit sygdomsforløb. Det handler dog om at starte stille og roligt. Man skal træne, men altså ikke overtræne - en balance, der kan tage tid at finde, og hvor man skal lære sin krop at kende. Det kan være en god idé at spørge en fysioterapeut til råds, inden du starter din træning. På denne side finder du træningsvideoer, som du kan lave derhjemme.

Ja tak til mere overskud

Efter bare en kort opvarmning på 10-15 minutter stiger temperaturen i din krop. Opvarmningen gør at ledvæsken øges, og at muskler, sener og bindevæv bliver mere elastiske, og din krop bliver klar til at præstere. Når dine muskler bliver aktive, producerer dine kirtler hormoner. De hormoner der produceres, påvirker og stabiliserer bl.a. dit væksthormon, kønshormon og nogle af de hormoner som påvirker dit humør og dit stressniveau. Du får med andre ord langt mere overskud af at dyrke motion. Hormonerne bevirker samtidig, at du har mindre risiko for at udvikle en depression, og du bliver mindre træt på den lange bane. To gevinster som er værd at tage med, når man vil passe ekstra godt på sig selv.

Du bliver skarpere

Motion er godt for din hjerne. Når du motionerer, bliver forskellige centre i hjernen bedre til at kommunikere med hinanden. Faktisk vokser hippocampus i hjernen, og det påvirker hukommelsen og indlæringsevnen. Motion øger nemlig produktionen af signalstoffet IL-6, hvilket forbedrer hjernecellernes evne til at samarbejde. Det betyder en skarpere og mere effektiv hjerne. Lektor Ulrik Dalgas fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet har faktisk bevist, at hård styrketræning kan beskytte nervesystemet i hjernen og hæmme sygdommens udvikling. Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Forbedret gangfunktion

Vægtbærende motion, som for eksempel løb, styrker knoglerne, senerne og ledbåndene, og kan forbedre din gangfunktion. Hård styrketræning mindst to gange om ugen, kan på samme måde gøre meget for dig med MS. Det anbefales dog at få professionel vejledning, inden du kaster sig ud i hård styrketræning. Hvis du har en varig funktionsnedsættelse pga. MS, har du ret til at få fysioterapi, som du ikke selv skal betale for. Du skal blot have en henvisning fra din læge. 

Bedre søvn

Mange med MS oplever søvnløshed, men her kan træning måske hjælpe. Generelt sover man bedre, hvis man dyrker motion. Dog skal motionen ikke dyrkes i de sidste timer, inden man går i seng.

Muskler, der er blevet brugt til træning, har brug for hvile for at genopbygge sig, og det gør de bedst, mens man sover. Med træning sover mange både hurtigere og bedre. Overvej derfor træning, og før dagbog over hvordan din træning påvirker din nattesøvn.

Risiko for livsstilssygdomme falder

Motion sætter kredsløbet på arbejde, og det nedsætter risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som for eksempel type 2-diabetes, hjernekarsygdomme og kræft. Eksempelvis kan en trænet muskel indeholde dobbelt så meget sukkerstof som en utrænet muskel, og bruge sukkeret langsommere. Derfor forbedres insulinfølsomheden, så risikoen for type 2-diabetes nedsættes. 

Husk at sætte realistiske mål

Ved at sætte klare mål opnår du et fokus på vejen og en følelse af tilfredsstillelse ved opnåelse af målet. Hjælp dig selv ved at sætte specifikke, målbare og realistisk opnåelige mål inden for en overskuelig tidshorisont. Mål kan inkludere et fysisk træningsprogram, et mentalt intellektuelt udviklingsprogram, boglæsning, en diæt mm.