It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Attakvis multipel sclerose (RRMS)

Attakvis multipel sclerose er den mest almindelige sclerose-variant. Cirka 85 % af alle nye patienter får denne diagnose, og derfor er det også den type, de fleste tænker på, når man taler om sclerose.

 

Aktive og inaktive faser

Attakvis sclerose kaldes også for RRMS, som står for recidiverende-remitterende multipel sclerose. At en sygdom er recidiverende betyder, at sygdommen vender tilbage. At den er remitterende betyder, at den gradvist aftager. Og netop denne vekselvirkning mellem perioder, hvor sygdommen blusser op og aftager igen, er kendetegnende for attakvis multipel sclerose. Når sygdommen blusser op, taler man om, at patienten har et attak. Under attakket angriber immunforsvaret fejlagtigt nervecellerne i hjernen og rygmarven. Angrebet skaber en betændelsestilstand i de angrebne nerveceller, som nedbryder det isolerende fedtlag, der sidder omkring nervetrådende. Angrebet efterlader desuden ofte arvæv. Efter attakket er de angrebne celler dårligere til at kommunikere med resten af centralnervesystemet. Alle kroppens funktioner styres fra hjernen og rygmarven, også kaldet centralnervesystemet. Og derfor kan skader på disse nerveceller have store konsekvenser for alt, hvad der foregår i kroppen – både i forhold til motorik, sanser og tænkning.

 

Definition på et attak

Længden på et attak kan variere fra et enkelt døgn til nogle uger. Varer symptomerne mindre end et døgn, regnes de ikke for at være et attak. Når attakket er overstået, er det tegn på, at immunforsvarets angreb på kroppens celler er gået i bero.

woman and man talking

Bedring efter et attak

I nogle tilfælde vil de funktionsnedsættelser, der opstod under attakket, være permanente. Men ofte vil patienten i ugerne eller månederne efter, opleve, at de ramte funktioner bedres igen – nogle gange kan symptomerne næsten forsvinde helt. Selvom skaderne på nervecellerne er permanente, er hjernen god til at finde nye kommunikationsveje som erstatning for de ødelagte nervetråde. Mennesker, der har levet med multipel sclerose gennem en længere periode – som regel flere år – vil dog som regel opleve en nedadgående kurve, hvor funktionerne forringes. Det skyldes, at det bliver sværere og sværere for hjernen at skabe nye forbindelser i takt med, at antallet af beskadigede nervetråde stiger.

Recidiverende fase (Sygdommen er aktiv)

Immunforsvaret angriber nervecellerne i hjernen og rygmarven og skaber betændelsestilstande. Det beskadiger nervecellernes beskyttende fedtlag og efterlader arvæv.

Remitterende fase (Sygdommen aftager)

Når attakket er overstået, kommer en periode med bedring. Hjernen arbejder på at finde nye kommunikationsveje som erstatning for de ødelagte nervetråde. Kroppens funktioner vender tilbage – men ofte ikke til helt samme niveau som tidligere.