It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Hvad er multipel sclerose?

Multipel sclerose, også kaldet dissemineret sclerose – eller bare MS, er en kronisk, neurologisk autoimmun sygdom. At en sygdom er autoimmun betyder, at immunforsvaret i perioder ser kroppens egne celler som fremmede og derfor bekæmper dem. Ved multipel sclerose er det nervecellerne i hjernen og rygmarven, der angribes – nærmere bestemt myelinet, som er det beskyttende fedtlag, der sidder rundt om nervefibrene, der forbinder de enkelte nerveceller.

Sclerose I tal

400-600 personer får hvert år stillet diagnosen sclerose – det svarer til 9 personer ud af 100.000 indbyggere. Statistikken viser desuden, at cirka dobbelt så mange kvinder som mænd rammes. Det vides endnu ikke, hvorfor sygdommen oftest rammer kvinder. Der findes tre typer af sclerose. Den ene type kaldes Attakvis multipel sclerose eller recidiverende-remitterende multipel sclerose (RRMS). Den kendetegnes ved, at sygdommen blusser periodevist op, de såkaldte attakker, efterfulgt af perioder med bedring. For cirka. 85% starter sygdomsforløbet med attakvis sclerose. De to andre typer af sclerose er Primær progressiv multipel sclerose (PPMS) og Sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS). For de fleste, der lever med attakvis sclerose, vil sygdommen med tiden ændre sig til sekundær progressiv multipel sclerose, også kaldet SPMS. Der findes i dag ikke nogen behandling, som kan helbrede MS. Derimod findes der forskellige behandlinger, som kan bremse sygdomsforløbet, så sygdommen udvikler sig langsommere, og kan lindre de symptomer, der opstår.

Sclerose og graviditet

De fleste kan stadig få børn Text: Det er en myte, at mennesker med multipel sclerose ikke kan få børn. MS ser ikke ud til at påvirke fertiliteten. Der er heller ikke risiko for, at sygdommen forværres på grund af graviditeten. Nogle kvinder oplever dog en forværring i symptomerne undervejs. Omvendt oplever andre, at graviditeten nedsætter sygdomsaktiviteten og dermed attakhyppigheden. Sygdomsaktiviteten vender dog oftest tilbage efter overstået graviditet. Nogle typer af behandling må ikke benyttes til gravide. Derfor er det vigtigt at tale med sin scleroseklinik eller sit behandlerteam, hvis man er blevet gravid eller planlægger at blive det.

woman and man talking

Attakker og plaks

Attakvis multipel sclerose er kendetegnet ved, at sygdommen ligger stille gennem længere eller kortere perioder og med jævne mellemrum blusser op. Perioderne med sygdomsaktivitet kaldes for attakker. Symptomerne kan vare fra et enkelt døgn til flere uger. Varer de kortere tid end ét døgn, taler man ikke om et attak. Under et attak opstår der en betændelsestilstand i nervecellerne i et område af hjernen eller rygmarven. Det sker fordi kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens egne celler. Under attakket ødelægges det myelin, der isolerer nervebanerne, så cellerne ikke længere kan kommunikere med hinanden.

Plaks kan ses på en MR-scanning

Efter attakket opstår der områder i hjernen med ødelagte nerver og arvæv. De kaldes for plaks, og kan være alt fra få millimeter til en centimeter eller mere i størrelse. Plaks kan ses på en MR-scanning, som er et af de værktøjer, der bruges til at stille diagnosen multiple sclerose. Faktisk betyder multipel sclerose ”mange ar”, hvilket henviser til disse plaks.

Føleforstyrrelser og lammelser er typiske symptomer ved sclerose, som opstår på grund af disse nerveskader. Det er altså ikke musklerne, der svigter, men forbindelsen mellem hjernen og musklerne, der ødelægges.

Understanding your MS Label

Bedring efter et attak

I perioden efter et attak bliver symptomerne ofte bedre igen. Og i starten af sygdomsforløbet er det ikke ualmindeligt, at de næsten kan forsvinde fuldstændigt. Selvom de skader, der er sket på nerverne, er permanente, er hjernen god til at finde nye kommunikationsveje, så kroppens funktioner kan genoprettes. Når sygdommen har stået på gennem flere år, kommer der dog flere og større områder med skadede nerveceller i hjernen, og det bliver sværere at skabe nye forbindelser. Derfor vil mange mennesker med tiden opleve, at funktionaliteten ikke længere vender fuldstændigt tilbage efter et attak. Den faldende funktionalitet er en vigtig indikator for at vurdere sygdomsudviklingen og måles på den såkaldte EDSS-skala, som står for Expanded Disability Status Scale.

Hvad skal du holde øje med?

Attakker kan variere i styrke. Og nogle gange kan det være svært at vurdere, om man har et attak, særligt hvis der foregår mange andre ting i kroppen samtidig. Hvis du oplever et attak eller føler dig usikker på, om du har et, bør du kontakte dit behandlerteam. De kan vurdere din situation og give dig den rigtige rådgivning. Læg blandt andet mærke til, om dit attak optræder som nye symptomer eller om det er gamle symptomer, der vender tilbage. Symptomerne skal vare mindst 24 timer, før de regnes for at være et attak. Attakker kan vise sig ved mange forskellige symptomer, for eksempel:

  • Synsforstyrrelser med uklart syn eller dobbeltsyn
  • Hudområder med nedsat følsomhed
  • Problemer med urinveje og/eller mave-/tarmsystemet
  • Træthed • Balanceproblemer
  • Prikkende fornemmelser
  • Kognitive symptomer, som fx hukommelsesbesvær eller nedsat koncentrationsevne

Hold øje med dine attakker

Hvis du lever med attakvis sclerose, er det vigtigt at holde øje med dine attakker og kontakte dit behandlerteam, når de opstår. Det kan hjælpe dem til at sammensætte den bedst mulige behandling til dig.

Hvorfor får man multipel sclerose?

For de fleste, der rammes af multipel sclerose, starter sygdommen i alderen 20-45 år. Som regel bliver den ramte opmærksom på, at noget er galt ved, at han eller hun oplever et symptom som for eksempel føleforstyrrelser eller lammelse. Det er endnu ikke lykkedes for lægevidenskaben at påvise præcis, hvad sygdommen skyldes. Og det er umuligt at forudsige, hvem der rammes. Dog viser statistikkerne, at cirka dobbelt så mange kvinder som mænd får sygdommen. Heller denne skævhed har man en forklaring på. Det mest sandsynlige er, at sclerose skyldes en uheldig kombination af forskellige forhold, som både involverer gener og miljø, og den viden, man har i dag, peger i retning af en række mulige faktorer.

Sollys og D-vitamin-mangel

Statistikker viser, at mennesker, der bor langt mod nord og syd på kloden, har større risiko for at få sclerose end mennesker, der bor tæt på Ækvator. Et fælles kendetegn for disse lande er, at solen skinner mindre. Når man får sol på kroppen, udvikles D-vitamin, og derfor kædes mangel på D-vitamin sammen med sclerose. Det har fået mange til at mene, at D-vitamin muligvis kunne være gavnligt. Nyere forskning finder dog ingen beviser på, at D-vitamin skulle kunne forhindre eller afhjælpe sygdommen. Det betyder ikke, at sollys ikke har betydning. Solens UV-stråler kan påvirke kroppen på andre, mere komplekse måder, end videnskaben kender til i dag. Dette er dog indtil videre kun teorier.

Rygning og sclerose

Rygning ser ud til at have negativ indvirkning på både sygdomsrisikoen og forløbet for sclerose. Først og fremmest viser statistiske undersøgelser, at rygere har større risiko for at udvikle sygdommen end ikke-rygere. Derudover ser det ud til, at rygning påvirker selve sygdomsforløbet negativt. Hos rygere, bliver betændelsen i nervecellerne kraftigere, når sygdommen er aktiv. Rygningen fremskynder også sygdommens udvikling, så man går tidligere over i det, der hedder den sekundære progressive fase (også kaldet SPMS), hvor patienten ikke længere oplever bedring af sine symptomer efter et attak.

Sclerose er ikke arveligt

For mennesker, der lever med MS, er det ofte særligt vigtigt at få svar på, om sclerose er arveligt, og om de i så fald risikerer at give sygdommen videre til deres børn. Det korte svar er, at selvom generne har en betydning, regnes sclerose IKKE for at være en arvelig sygdom. Risikoen for at blive ramt af sclerose er øget med syv gange, hvis man har en forælder eller søskende, der har sygdommen. Selvom det tal lyder voldsomt, skal man huske, at den generelle risiko for at få sygdommen er meget lille - cirka 0,01 promille – og derfor er risikoen for selv at få sclerose stadig meget lav, selvom en nær slægtning har sygdommen.

Risikogener

Lægevidenskaben har identificeret omkring 150 forskellige gener, der kan øge risikoen for at udvikle MS. Det er dog vigtigt at understrege, at det langt fra er sikkert, at man får sclerose, selvom man bærer et eller flere af disse risikogener.

Sclerose smitter ikke

Der er ikke noget, der tyder på, at sclerose er smitsomt. Undersøgelser viser, at personer, der lever tæt sammen med en sclerosepatient uden at være biologisk beslægtet – for eksempel ægtefæller eller adoptivsøskende – IKKE har øget risiko for selv at få sygdommen.

Kyssesyge og sclerose

Ét virus ser dog ud til at kunne øge risikoen for sclerose, og det er kyssesyge. Kyssesyge skyldes en særlig type herpes, kaldet Epstein-Barr virus, som smitter gennem spyt – både ved kys (deraf navnet), men også gennem luftbårne spytpartikler. Det er dog igen vigtigt at understrege, at mange mennesker rammes af kyssesyge hvert år, og risikoen at for at få sclerose stadig er meget lille.

 

Viden fra enæggede tvillinger

For at vurdere, hvor stor indflydelse generne har på risikoen for at få en sygdom, er det ofte interessant at studere enæggede tvillinger. Enæggede tvillinger har fuldstændigt ens gener, og derfor må forskelle i deres sygdomme skyldes andre faktorer end generne. Undersøgelser viser, at hvis én enægget tvilling får sclerose, er risikoen for, at den anden tvilling også får sygdommen, 25-30%. Det viser, at selvom generne har stor indflydelse, vejer miljømæssige faktorer tungere.