It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Diagnostisering af Multipel Sclerose

At stille diagnosen multipel sclerose er en kompliceret proces. Der findes ikke én enkelt test, der alene kan påvise sygdommen, så diagnosen bygger på summen af en række forskellige undersøgelser.

Undersøgelser hos neurologen

Hvis man går til lægen med tegn på, at man har multipel sclerose, vil man blive henvist til en neurolog. En neurolog er specialist i sygdomme i de nerveceller, der findes i hjernen og rygmarven – også kaldet centralnervesystemet. Neurologen vil som regel starte med at spørge ind til patientens oplevelser og helbred. For at kunne stille diagnosen multipel sclerose kræves det, at neurologen kan påvise mindst to attakker med mindst én måned imellem. Da der i nogle tilfælde kan gå flere år mellem de første attakker, er det vigtigt, at neurologen undersøger patientens sygdomshistorie grundigt for at finde ud af, om man tidligere kan have haft et attak. Derudover vil neurologen gennemføre en række undersøgelser af patientens koordinationsevne, balance, styrke, reflekser, tale, følsomhed og øjenbevægelser. Disse funktioner rammes ofte af sclerose, så hvis neurologen finder afvigelser her, vil det styrke mistanken om diagnosen. Læs mere om symptomer.

Blodprøver

Lægen eller neurologen vil som regel tage en række blodprøver. De kan ikke påvise, om der er tale om sclerose men kan give visse indikationer, og kan samtidig bruges til at udelukke andre sygdomme med symptomer, der ligner sclerose.

Måling af elektriske signaler i hjernen

De nerveskader, der opstår ved multipel sclerose, nedsætter hastigheden i nervecellerne. Og det kan i nogle tilfælde måles ved hjælp af elektroder, der sættes på hovedet med tape. Undersøgelsen, der er helt smertefri, kan dog ikke påvise sygdommen hos alle.

MR-scanning

En MR-scanning – også kaldet MRI scanning – er det vigtigste værktøj til at stille MS-diagnosen. Det er en meget detaljeret scanning, som kan vise, om der er sygdomsaktivitet og plaks i centralnervesystemet. MR står for magnetisk resonans og scanneren benytter et kraftigt magnetfelt til at danne billeder inde fra kroppen. Undersøgelsen er smertefri, og da maskinen ikke benytter skadelig stråling som for eksempel røntgenstråler, er den meget sikker. Personer med pacemaker eller implantater af metal kan dog ikke få denne undersøgelse på grund af, at den stærke magnetisme kan påvirke og opvarme metal inde i kroppen. Selvom en MR-scanning er meget præcis, kan den dog ikke altid påvise, om eventuelle nerveskader skyldes sclerose. Særligt ældre mennesker kan med tiden få lignende forandringer i hjernen, som ikke skyldes sclerose, og derfor kan undersøgelsen ikke stå alene.

Undersøgelse af rygmarvsvæsken

Nervebetændelsen, som opstår ved sclerose, frigiver i mange tilfælde nogle karakteristiske antistoffer, som kan måles i rygmarvsvæsken. Derfor kan en undersøgelse af rygmarvsvæsken være et godt supplement til de øvrige undersøgelser. Det er dog ikke altid, disse antistoffer ses, og derfor kan denne undersøgelse heller ikke stå alene. Selve undersøgelsen foregår ved, at man stikker en kanyle ind i rygraden ved lænden og tapper en smule rygmarvsvæske. Det lyder voldsomt, men indgrebet er meget sikkert og kun forbundet med meget beskeden smerte. Nogle mennesker oplever at få hovedpine, der kan vare op til et par dage efter undersøgelsen, men alvorlige bivirkninger ses sjældent.

Udredningsprocessen

Diagnosen multipel sclerose stilles af en neurolog på baggrund af en eller flere af følgende undersøgelser:

• Sygdomshistorien
• Neurologiske tests
• Måling af elektriske signaler i hjernen
• MR-scanning
• Undersøgelse af rygmarvsvæsken

For at kunne stille diagnosen, skal disse krav være opfyldt:

• Mindst to attakker med mindst én måneds mellemrum.
• Skader i mindst to områder i centralnervesystemet.
• Andre årsager end multipel sclerose kan udelukkes.

doctor with woman
doctor

Neurologen undersøger

  • Koordinationsevne
  • Balance
  • Styrke
  • Reflekser
  • Tale
  • Følsomhed
  • Øjenbevægelser

En svær diagnose at modtage

Det kan ofte tage flere måneder – og nogle gange endnu længere tid – at stille MS-diagnosen. På trods af, at det er så komplekst at diagnosticere sygdommen, er lægerne efterhånden rigtigt gode til det, og i langt de fleste tilfælde kan diagnosen stilles med meget høj sikkerhed. For nogle mennesker, der har gået længe i uvished, vil det være en lettelse at få svar på, hvad de fejler. Men for mange vil det være meget svært at få at vide, de skal leve med en kronisk sygdom, der vil få stor indflydelse på deres liv. At tale med familie og venner kan hjælpe én til at lære at acceptere den nye situation. Samtaler med en psykolog kan også være værdifulde.

Mange lever et godt liv med sclerose

Sclerose påvirker alle forskelligt, og det er vigtigt at huske, at mange mennesker kan leve et godt liv med sygdommen. De medicinske behandlinger bliver hele tiden bedre til at holde sygdomsaktiviteten og funktionsnedsættelserne nede og derved forlænge antallet af gode år.

EDSS – Expanded Disability Status Scale

For at kunne planlægge den mest effektive behandling, er det vigtigt, at behandlerteamet har et helt præcist billede af, hvordan sygdommen udvikler sig. Til det bruges blandt andet et værktøj, som kaldes EDSS. Det står for Expanded Disability Status Scale – som direkte oversat betyder ’udvidet handicap-status skala’. EDSS er en målemetode, som neurologen kan bruge til at at kortlægge udviklingen af de fysiske symptomer. På baggrund af samtaler og tests gives point, som svarer til et niveau på EDSS-skalaen. På den måde kan behandlerteamet følge med i, hvornår symptomerne ændrer sig og kan løbende justere behandlingen, så den passer.

EDSS-skalaen er bygget op i 10 trin, hvor nul betyder, at ikke er nogen symptomer til stede. En højere score betyder kraftigere funktionsnedsættelser. EDSS-niveauerne fra 0 til 4,5 regnes som lettere symptomer, for eksempel føleforstyrrelser, muskelsvaghed, tankeforstyrrelser, synsforstyrrelser, taleforstyrrelser samt problemer med blære og tarm. Fra niveau 5 vil gangfunktionen typisk være påvirket. Omkring niveau 7-8 vil personen have brug for en rollator eller en kørestol for at kunne komme rundt. Personer med SPMS, som oplever, at deres attakker helt forsvinder, vil ofte ligge på en EDSS-score på 7 eller højere.
 

Det betyder EDSS-skalaen

EDSS

Fortæl om ændringer i sygdommen

Korrekt behandling med sygdomsdæmpende medicin er det vigtigste værktøj til at nedsætte den hastighed, som sygdommen udvikler sig med. Derfor er det utroligt vigtigt at komme i behandling hurtigst muligt og fortælle sine behandlere om de symptomer og ændringer, man oplever. På den måde kan behandlingen løbende justeres og optimeres.

Det kan være en god idé at forberede dig inden du skal til konsultation. På den måde kan du nemmere huske at få talt om de ændringer eller symptomer, som er opstået siden sidst.

*Vær opmærksom på, at muligheden for at udfylde PDF på Iphone kan være deaktiveret.