It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Staying mentally healthy during covid

Mange samtaler om sclerose handler om de fysiske aspekter af sygdommen og behandling af symptomerne. Men faktisk er det lige så vigtigt at forholde sig til de psykiske symptomer.

MS er ikke en sygdom, man dør af. Det er en kronisk sygdom, man lever med. Derfor er det vigtigt at skabe tryghed omkring hverdagen med sclerose og forstå, hvordan sindet og kroppen er forbundet.

“Flight or Fight”-refleksen

Næsten alt, hvad kroppen gør, er kontrolleret af input fra hjernen og rygmarven gennem centralnervesystemet.

Det høje niveau af interaktion er en vigtig del af vores nedarvede overlevelsesmekanismer, der har hjulpet os som art gennem tiden - fra de forhistoriske jæger-samler-samfund til nutidens hurtige miljøskift.

Når hjernen oplever fare, får den binyrerne til at udsende adrenalin og kortisol, som gør kroppen klar til at handle hurtigt – det kaldes også fight-or-flight-refleksen. Rent fysisk sker der en række ændringer i kroppen, herunder:

  • Vejrtrækningen og hjerterytmen forøges
  • Blodtrykket stiger
  • Blodet løber hurtigere til hjernen og kroppen
  • Blodsukkerniveauet skyder i vejret
  • Fordøjelsen sættes ned
  • Mavesyren øges

Fight-or-flight-refleksen var altafgørende for vores forfædres overlevelse. Men i dag kan samme refleks være lidt af en helbredsmæssig udfordring.

Systemet er skabt for at give kroppen et kortvarigt boost, når man står i en akut faresituation, som for eksempel en sulten tiger. Men den stress, man oplever i det moderne liv, kan være meget mere langvarig, og det kan skabe markante helbredsproblemer i det lange løb.

En forhøjet mængde kortisol kan sænke immunforsvaret, så man lettere får forkølelse og andre infektioner, mens adrenalin øger blodtrykket og sætter blodomløbet under pres.

Din psykiske tilstand kan derfor have stor indvirkning på dit fysiske helbred.

Placebo-effekten

Hvis vores tanker kan forværre fysiske symptomer, kan de så også forbedre dem?

Her er det interessant at se på det, som kaldes placebo-effekten – altså undersøgelser hvor udvalgte personer tror, de får et lægemiddel, men i stedet får et helt virkningsløst stof.

Interessant nok viser disse undersøgelserne i visse stilfælde, at nogle af de mennesker, der behandles et placebopræparat, kan opleve en forbedring af helbredet. Det sker også i de tilfælde, hvor testpersonerne er klar over, at de modtager et placebo.

Man ved ikke, hvorfor placebo af og til virker, men meget tyder på, at faktorer som øget opmærksomhed fra lægen og den kliniske forsøgsproces, kan have en positiv indflydelse.

Det sunde perspektiv

Den gode balance handler derfor både om både at tage vare på sin krop og sine tanker.

At leve med en udfordrende og uforudsigelig sygdom som MS, kan ofte give både stress og angst. Det kan være bekymringer, der sniger sig ind på dig under morgenmaden, mens du stadig ikke er helt vågen - eller jobtanker, der sender dig ud i et svært fremtidsperspektiv. Det er helt normalt. Det vigtigste er, at du beholder en positiv livsindstilling til dig og din krop.

Forskning viser at du kan styrke dit helbred ved at træne at fokusere på de positive muligheder ved den situation, du står i.

Sådan bliver du mere tryg

Meditation

Meditation er en god metode til at reducere angst og at sænke blodtrykket. Der er mange måde, du kan prøve det af på. Prøv for eksempel at gå på et meditationshold i fitnesscenteret eller en yogaskole. Hvis du hellere vil træne alene, kan du downloade en meditationsapp som “Headspace”. Måske er du glad for friluftsliv og kan meditere, mens du svømmer i det fri.

Hvis du bruger bare 10 minutter hver morgen på at fokusere dit åndedræt og tømme tankerne, kan det gøre en vigtig forskel for både dit mentale og fysiske helbred.

Kognitiv behandlingsterapi

Kognitiv behandlingsterapi er en psykologisk metode, der hjælper med at bryde negative tanker og udvikle bedre strategier til at håndtere stress og angst.

I den kognitive terapi arbejder man med at bygge gode tankerækker, der giver mere tryghed i den situation, man står i, og derved skabe mental robusthed. 

Kognitiv terapi bruges i stigende grad ved siden af medicinsk behandling ved en lang række sygdomme, herunder kronisk træthed. Spørg din læge om dine muligheder for et behandlingsforløb.

Tal om det, du føler

Den måske allerbedste strategi af alle er helt enkelt at tale med andre om sine oplevelser. Forskning viser, at immunforsvaret er lavere hos ensomme mennesker end hos mennesker med et stærkt socialt netværk - og det kan dermed være medvirkende til et dårligere helbred.

Brug kvalitetstid med familie og venner. Eller prøv at deltage i patientgrupper, hvor du kan udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation som dig selv.

Træning

Der er beviseligt fysiske fordele ved at træne - og tilsvarende bevis for at træning kan forbedre din mentale tilstand.

At pakke tasken til en svømmetur eller snøre træningsskoene er måske det sidste, du har lyst til når du er træt og har angst, men motion er faktisk en naturlig kur mod stress. Det modvirker kortisol og adrenalin i at stige for kraftigt, og øger kroppens hvilepuls og iltindtag.

Motion sætter også hjernen i gang med at frigive lykkehormonet endorfin, der giver en naturlig lykkefølelse. Undersøgelser har vist, at motion kan være lige så effektivt mod en mild depression, som visse medicinske behandlinger. Endorfiner er også kendt for at styrke immunforsvaret og din smertetærskel.

Hyppig motion kan samtidig give en følelse af at have større kontrol over sin krop. Det kan give et selvtillidsboost, der kan hjælpe dig til at håndtere svære situationer.

Prøv vores online træningsvideoer

Planlæg din hverdag

MS-træthed kan skabe fysiske, psykiske og kognitive udfordringer, uanset hvilken type sclerose, man har. Her er det vigtigt at planlægge dagens opgaver godt.

Få hviletid og pauser sat ind i kalenderen, så du husker at lade op. Sæt struktur på dine aktiviteter og brug tid på de ting, der giver dig overskud. Der skal være tid til venner og familie, tid til træning og sund kost - og tid til det, der gør dig glad.

Ossza meg a történetét

Keresse fel a Living Like You közösségi média csatornáit, kapcsolódjon be a beszélgetésekbe és értesüljön a legfrissebb SM hírekről.